Fra sidelinjen til klinikken
Jeg har brugt størstedelen af mit professionelle arbejdsliv i miljøer med høje krav, hvor beslutninger har direkte konsekvenser.
Fra arbejdet som kystlivredder i Danmark og Australien til verdensturné med DGI Verdensholdet og det daglige arbejde omkring F.C. Københavns førstehold har det været afgørende at kunne bevare roen, vurdere situationen og handle på et solidt fagligt grundlag.
Jeg skabte THAURE for at bringe den samme grundighed, det samme nærvær og den samme ansvarlighed ind i min egen praksis.
For mig handler behandling ikke kun om smerter - men om at forstå mennesket bag og hjælpe dig med at fungere, bevæge dig og præstere bedst muligt.
Erfaring fra professionelle miljøer
Jeg har arbejdet fuldtid som sportskiropraktor omkring F.C. Københavns førstehold gennem to sæsoner med daglig behandling, recovery, load management og performance support i forbindelse med Superligaen, pokalturneringen, europæiske kampagner og international rejseaktivitet.
Tidligere har jeg været kiropraktor og fysisk træner for DGI Verdensholdet under en ni måneder lang verdensturné med ansvar for behandling, fysisk træning, recovery og daglig opfølgning på 28 elitegymnaster. Siden har jeg fortsat samarbejdet som en del af holdets health team, herunder med on-location support i blandt andet Sydkorea, Costa Rica og Uruguay.
I dag kombinerer jeg arbejdet i klinikken med High Performance Consulting. Gennem THAURE har jeg blandt andet arbejdet med professionelle fodboldspillere fra Bundesligaen, Superligaen, Eliteserien og andre europæiske ligaer samt landsholdsspillere fra forskellige A-landshold.
Derudover har jeg leveret behandling og performance support til en international Grammy Award-vindende artist, professionelle dansere og et internationalt crew under en verdensturné samt arbejdet med eliteatleter fra forskellige sportsgrene og erhvervsledere.
Ved siden af mit kliniske arbejde og mine konsulentopgaver er jeg ansat som ekstern lektor på Syddansk Universitet, hvor jeg underviser kommende kiropraktorer i Athlete Management, herunder mental sundhed blandt atleter, funktionel screening samt kliniske overvejelser og sundhedsfaglige beslutninger i arbejdet med atleter.
En praktisk tilgang
Jeg kan lide at holde tingene simple, praktiske og forståelige.
Mine år i elitesport - kombineret med min egen erfaring med udholdenhedssport og styrketræning - har lært mig værdien af at arbejde roligt, lytte, observere og finde løsninger, der fungerer i praksis.
Min tilgang bygger på tillid, evidens og individuelle løsninger, der fungerer både i din træning og din hverdag.
Det betyder blandt andet:
Grundig diagnostik og undersøgelse
Individuel behandling og vejledning
Fokus på bevægelse, belastning og træning
Løbende justering og tæt opfølgning
Klinikken i Hafnia-Hallen i København SV, tæt på Sydhavnen og Valby, gør det muligt at kombinere behandling og træning ét sted, så vi kan teste, justere og opbygge det, du faktisk har brug for.





Min baggrund
ANDREAS GJENGEDAL
Sportskiropraktor & fysisk træner, cand.manu.
Jeg er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder i dag som autoriseret kiropraktor og fysisk træner med fokus på undersøgelse, behandling, genoptræning og fysisk performance - både i min klinik i København SV og gennem individuelt tilrettelagte sundhedsfaglige samarbejder.
Bevægelse og træning har altid været en central del af mit liv - fra ultraløb, svømning og cykling til surfing, snowboarding og offshore sejlads.
Jeg ved, hvordan det føles at presse kroppen, håndtere træthed, arbejde med skader og stræbe efter performance i fysisk krævende miljøer.
Professionel erfaring:
- Syddansk Universitet (2026–nu): Ekstern lektor på kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik med undervisning i faget Athlete Management.
- THAURE - Kiropraktik & Performance (2025–nu): Grundlægger, ejer og sportskiropraktor med egen klinik i København SV. Arbejder med undersøgelse, behandling, genoptræning og fysisk træning samt High Performance Consulting for professionelle atleter, artister, erhvervsledere, virksomheder, hold og organisationer i Danmark og internationalt.
- F.C. Københavns førstehold (2023–2025): Fuldtidsansat sportskiropraktor gennem to sæsoner (2023–2025) som en del af klubbens medical- og performance-team. I perioden vandt klubben The Double (Superligaen og pokalturneringen, 2024/25) og nåede ottendedelsfinalerne i både UEFA Champions League (2023/24) og UEFA Conference League (2024/25).
- Airtox FaceOff (2022–nu): Sportskiropraktor og sundhedsfaglig konsulent ved internationale gymnastik- og tumblingkonkurrencer med fokus på behandling, skadeshåndtering og atleternes fysiske parathed.
- DGI Verdensholdet (2021–nu): Sportskiropraktor og fysisk træner på verdensturné (2021–2022) med ansvar for behandling, skadesforebyggelse, recovery og fysisk træning af 28 elitegymnaster. Ydede sundhedsfaglig støtte og performance support gennem mere end 160 shows og 200 workshops verden over. Siden har jeg fortsat samarbejdet som en del af holdets health team med støtte til nationale og internationale turnéer.
- Kiropraktik i Centrum (2020-2023): Klinisk turnus og efterfølgende fuldtidsansættelse som kiropraktor i en tværfaglig klinik med undersøgelse, behandling og genoptræning af muskuloskeletale problemstillinger.
- Trygfonden Kystlivredning & Australian Lifeguard Service (2015–2023): Ni års erfaring som kystlivredder, instruktør, supervisor og fysisk træner i Danmark og Australien med ansvar inden for akut skadeshåndtering, undervisning, fysisk træning og ledelse.
Sprog:
Konsultationer tilbydes på dansk, norsk og engelsk.
.